Søg
   
Den Gyldne Sofus- KandidaterHer på siden kan du læse om kandidaterne til Den Gyldne Sofus.
Vi er i gang med at opvælge finalekandidaterne, som snart kan ses her på siden.
Hej Sofus,

Da lillesøster Chili 5 år, skulle slukke nogle starinlys, gik der ild i hendes hår...Istedet for at gå i panik løb Sidse 8 år over og klappede på håret med de bare hænder...dette betød at Chili kun mistede det halve af hendes hår og slap med et lille brandmærke i tendningen.

Med venlig hilsen
Sidse Romeyke
Hej,

jeg var inde på mit værelse og se Disney, og så sagde min mor at jeg skulle se til min lille-bror!

jeg gik hen til min lillebrors værelse, men han var der kke. Så gik jeg hen til køkkenet der var han. I to minutter stod han stille og kunne ikke få luft. Jeg råbte til min far at min lillebror ikke kunne trække vejet. Så ringede min mor til lægen og Falck-billen kom. Min lillebror skulle have ildmaske på og blev kørt til Viborg sygehus, mens jeg kom over til min tante og onkel.

Hilsen
Sahra Abdirahman
Heltene fra Søndermarksskolen.

3 drenge (5., 6. og 8. klasse fra Søndermarksskolen) fandt, efter flere timers søgen, en autistisk dreng, der var forsvundet. Drengenes "gode gerning" var efterfølgende i avisen. Jeg sender følgende link fra tv2 s hjemmeside:
http://nyhederne.tv2.dk/article/30106236/?rss
Fantastisk indsats af drengene, der kun havde for øje at hjælpe en dreng (og hans familie) i nød.

Bedste hilsner
Birgitte Schelde Torp (Lærer på Søndermarksskolen)
Hej Sofus.
Jeg vil gerne indstille min datter Amalie til prisen Den Gyldne Sofus.

Da min datter var 9 år, viste hun hvilken handlekraftig pige hun er. Det var en dejlig sommerdag. Amalie og jeg (hendes mor) var lige gået indenfor i huset, da telefonen ringende. Vi havde været ude i haven, hvor vi havde nydt det dejlige sommervejr.

Det var morfar, som ringende. Morfar skulle have lidt hjælp til PCéren. Jeg står med røret i den ene hånd og prøver at navigere rundt med musen med den anden hånd - imens står Amalie ved siden af mig.

Det næste jeg så registrer er, at jeg ligger inde i min seng, og der er en falckredder, som står bøjet over mig.
Det viste sig, at jeg pludselig var faldet bevidstløs om, hvilket aldrig var sket før.

Amalie har fortalt mig, at jeg pludselig fik et stirrende blik i øjnene. Derefter var jeg faldet bevidstløs om, hvilket selvfølgelig gjorde Amalie meget forskrækket. Hun prøvede at kramme mig i håb om, at jeg ville vågne op. Amalie var bange for, at jeg var gået i koma.

Morfar var åbenbart stadig i telefonen og havde hørt Amalie skrige. Amalie fortalte sin morfar, hvad der var sket. Han forslog Amalie, at hun skulle prøve og løfte mine ben for at få gang i blodomløbet samt ligge en kold kuld på min pande, hvilket desværre ikke hjalp. Derefter løb Amalie ind til naboen, som desværre ikke var hjemme.

Amalie ringer derefter til sin far, som er på arbejdet og forklarer ham det hele, Han ringer strakt 112.
I mens er jeg begyndt at rejse mig op, men jeg er stadig helt væk. Det lykkes Amalie at få slæbt mig ind i min seng, hvor hun sad og holdt øje med om jeg trak vejret, mens hun forgæves prøvede at få liv i mig. Det gjorde hun indtil Falck kom. Da Falck kom, begyndte der at komme mere liv i mig, men jeg kunne overhovedet ikke huske, hvad der var sket. Falck fik mig ud i ambulancen, og imens sørgede Amalie for at alle døre og vinduer var lukket og låst. Amalie fik lov til at sidde foran, i ambulancen. Da vi ankom til sygehuset var min mand kommet.

Jeg er blevet undersøgt flere gange, men lægerne kunne ikke finde nogen forklaring på, hvorfor jeg var faldet bevidstløs om.
Amalie fik stor ros af Falck, fordi hun havde klaret hele situationen så flot.
Det synes jeg bestemt også hun havde, så derfor mener jeg helt klart at hun fortjener at vinde.

Med venlig hilsen
Susanne hendes mor.
Hej Sofus,Jeg vil godt fortælle om en af mine venner ved navn Nikolaj. En sommer da Nikolaj og jeg var ude at bade (i en sø som ligger på en mark) var jeg svømmet for langt ud og begyndt at blive udmattet, og som om det ikke var nok, var jeg også så langt ude at jeg ikke kunne bunde, jeg var mega bange og gik i panik.
Nikolaj så det og kom mig til undsætning, han fik hevet mig op af vandet, og på den måde reddet mit liv.

Så derfor synes jeg at Nikolaj skal vinde

Bedste hilsner fra
Johan Bak RasmussenHej Sofus,

Jeg synes mine to drenge på 6 år, Lucas og Benjamin Christensen, skal indstilles til den gyldne Sofus 2010. Her i vinterens frostvejr hjalp de en jævnaldrende kammerat.
Kammeraten slikkede på en lygtepæl og pga frostvejret sad tungen fast. Uden hjælp og vejledning fra voksne eller andre børn, sendte Lucas Benjamin hjem efter varmt vand så de kunne få tungen fri.
Benjamin hentede hurtigt vandet og de fik hjulpet kammeraten fri. Kammeraten blødte fra tungen, men heldigvis så det langt værre ud end det var, da der kun kom ganske få sår på tungen. Lucas og Benjamin var stolte af sig selv bagefter og som deres mor blev jeg meget stolt...
Lucas og Benjamin Christensen har deltaget i stort set alle Falckdage siden de blev medlem og deltager med stor begejstring. De lærer mange vigtige ting på disse dage.

Mvh.
Dorthe Christensen
Kære Falck-klub,

Jeg vil gerne melde min veninde til denne konkurrence. Jeg holder virkelig meget af hende. Hun hedder Laura og fandt engang en død gris. hun elsker virkelig dyr så det var et stort chok for hende. men det endte med at vi sammen fandt frem til de grufulde ejere af en svinefarm. de fik en bøde. så jeg vil sige at min veninde har fortjent en gave.

Hilsen den stolte veninde
Stine Madsen
Hej Sofus,

Min bedste ven Jakob Fener Iversen har reddet et dådyrs liv. ham og hans far var ude at køre bil altså i en varevogn, så kom de til at køre et dådyr over men det var ikke så meget. så tog de det med hjem så tog de det ind i gangen der hjemme, så ringede de til falck og det overlevede.

Hilsen simone.s
Hej Sofus,

Min beste veninde (MALENE 5.B PÅ BLÆSENBORG) har reddet mig engang da hun og jeg skulle lege så faldt ned af min svævebane og lige som jeg skulle til at falde ned så griber hun mig og der var mindst 13m ned, og hun sagde så til mig at jeg aldrig måtte gøre det igen og min far sagde at han ville være hende evigt taknemmelig.

Bedste hilsner
Julie Isabella Olsen
Hej Sofus,

Her i vinterferien i uge 8 var min veninde Julie 8 år på ferie hos sin mormor og morfar. Det var dejligt, hun havde været ude og ride hele dage med sin morfar og de havde rigtig nydt det.

De tager hjem og spiser og går i seng. Julie vågner i løbet af natten ved at morfar hoster. Hun løber derind mormor er også våget går over til morfar, han falder frem under et hosteanfald og falder livløs ud af sengen. Julie hjælper mormor med at få ham op i sengen. Mormor yder førstehjælp - Julie løber ud i køkkenet for at ringe 112, men mormor husker der er kommet nyt nummer 114. Det prøver Julie. Julie kommer ikke igennem, men tænker tilbage på emnet i børnehaveklassen med besøg hos Falck og forsøger så 112 alligevel.

Det lykkedes hende at få tilkaldt hjælpen. Desværre var der ikke noget at gøre han var død, men selve indsatsen og at hun kan tænke så klart -kunne det rigtige nummer! Være førstehjælper er i sig selv fantastisk. Det er ikke altid retfærding når en ung morfar dør, men Julie fik taget afsked med ham på en smuk måde og et kram af de falckreddere der kom og overtog situationen. Jeg er stolt over at være Julies klassekammerat.

Bedste hilsner
Ida Skousen Holm
Hej Sofus

Jeg vil indstille Mikkel min beste ven, for han har hjulpet mig mange gange, men jeg siger kun et par af dem. Jeg sad fast på en trappe og slog mig meget. Der kom Mikkel og hjalp mid det samme. Jeg fik kun en lille bule fordi han hjalp mig ellers var jeg kommet meget mere til skade.

Han har også hjulpet mig mange gange med at sætte plaster på mig, og når jeg har slået mig, er han den første der kommer.

Med venlig hilsen
Tim Lunden
Hej Falck-klubben!

Jeg vil gerne indstille min lille nevø Anton på 11 år, til Den Gyldne Sofus, da jeg mener at han har udført en super god handling.

Anton var den 13. marts i Gladsaxe svømmehal sammen med en kammerat. På et tidspunkt ser Anton en lille dreng liggende i et bassin hvor drengen ikke kan bunde.

Drengens far er ikke i nærheden og livredderen kan Anton ikke lige få øje på, så Anton springer i bassinet og får sammen med kammeraten drengen op af bassinet. Herefter trykker Anton, som han forklarer, drengen lidt på brystet hvorefter drengen hoster lidt vand op og begynder at græde. Livrederen kommer herefter til og overtager og roser selvfølgelig Anton fordi det kun var et spørgsmål om tid før det kunne være gået helt galt.

Med venlig hilsen
John Hansen
Hej Sofus,

Jeg vil godt indstille min veninde Helena. Min søster i en af de yngre klasser blev mobbet af nogle fra en af de andre klasser. Min søster var meget ked af det, og jeg ville gerne hjælpe hende. Jeg er ikke så god til at sige ting til andre, og Helena var straks klar med hjælp. Hun gik ned i min søsters klasse, fandt dem der mobbede min søster og tog en alvorlig snak med dem. Dem der mobbede forstod det var forkert, og idag bliver min søster ikke mobbet, takket være Helena den modige!

Hilsen
Sofie

Familien sad nytårsaften 2009 i vort hus og spiste fondue. Mit barnebarn Christoffer så at det brandte i køkkenet. Der var gået ild i en gryde med olie. Han alarmerede os og rendte ud og hentede sin 2kg pulverslukker som han gav til sin far. Med pulverslukkeren som han havde fået i julegeve slukkede faren branden som på dette tidspunkkt havde ødelagt emhætten og sværtet dørene på køkkenskabene.

Bedste hilsner
Søren Larsen


Hej Sofus,

Jeg indstiller min veninde Sofie Rask, fordi hun engang har hjulpet mig meget. Engang til natløb var jeg på hold med Sofie.

Man kunne ikke se en hånd for sig, så derfor troede jeg at det grønne var noget græs. Jeg gik lige ud i den og faldt forover ned i mosen. Jeg er dårlig til at svømme og det var helt mørkt.

Jeg var meget bange og begyndte at skrige. Sofie var der med det samme. Hun sprang ned i mosen og hjalp mig op. Vi fandt ud af næste morgen at vi godt kunne bunde i mosen, men for mig, var det tanken der talte, at hun havde hjulpet mig i nød.

Mvh.
Helena
Kære Sofus

Jeg vil gerne indstille min egen datter Mathilde og ikke mindst hendes klassekammerater i 4.v. de sidder i klassen i første time, læreren (Maj) har lige sat dem igang med selvstændigt arbejde,

Maj står ved tavlen og skriver. så falder hun om, Mathilde ser Maj ligger på gulvet og løber med det samme ind til naboklassen, for at hente hjælp. Maj bliver bragt til lærerværelset og eleverne får talt episoden igennem med læreren som kom først til hjælp.

Jeg har efterfølgende spurgt hvorfor Mathilde løb efter hjælp, hun fortæller at det har jeg (mor) jo selv fortalt, at hun skal, hvis hun oplever at mor som er diabetiker, falder om ( det er heldigvis aldrig sket) derfor løb hun efter hjælp. episoden skete her i foråret.

Bedste hilsner
Anna Friis
Kære Sofus.

Jeg vil indstille min søn Mark (13år ) til årets sofus pris. Han har reddet mit liv.

Natten mellem 20-21 juni 2009, vågner jeg med smerter i brystkassen, Jeg bliver dårlig, da jeg træder ud af sengen og falder om. Ubevist kommer jeg alligevel ned fra 1,salen hvor kroppen begynder at slippe. Jeg begynder at fryse og går i chok, hvorved min søn, som ellers sover tungt, reagerer på larmen i huset.

Resolut ringer han til lægevagten, trods han bliver smidt af og sidder i kø, forsætter han standhaftigt, og får til sidst fat i enambulance, som så kommer. På det tidspunkt er jeg helt væk.

Det viser sig at jeg har fået en stor blodprop i hjertet, og bliver kørt afsted til Gentofte. Knægten låser huset af og sørger for hunden , inden han springer med på ambulancen, får han også ringet til bror, søster og moster. Jeg lander på Gentofte, hvor jeg får en ballonudvidelse, og overlever takket være min store drengs hurtige og fornuftige reaktion.

Det kan man da kalde en livredning der vil noget, alene med drengen sover på hver sin etage, falder om på første salen, alligevel reagere drengen som sover tungt normalt, ved at noget var unormalt. Mark Jul Larsen er min lille livredder, og har vist sig at han reagerer med fornuft og standhaftighed i krisesituationer.

Mvh.
Cassandra Lucia Larsen
Hej Sofus,

Jeg, Rikkes mor, lå på badeværelses gulvet og var bevistløs da Rikke stod op. Rikke prøvede at få kontakt til mig men der var ingen respons. Hun trykkede 112 og fik fat i en ambulance. Det viste sig senere at jeg havde fået en allergisk reaktion overfor noget pencilin. Det var mit held at Rikke var hjemme og vidste hvad hun skulle gøre. Som hun selv siger " det har vi jo lært i Falck-klubben" Så jeg ved slet ikke hvordan jeg skal takke hende og jer nok.

Med venlig hilsen,
Anita Nyborg Christiansen
Hej,

i Kvickly Helsinge, blev min indkøbsvogn med taske, pung og mobil pludselig i et uopmærksomt øjeblik "Væk".

Jeg (68 år) bad personalet om hjælp uden reaktion. Jeg var dybt rystet. Mit barnebarn på 14 år var ligeledes pludselig væk, men kom tilbage med butikstyven - en dame omkring de 40 år, og "vores" indkøbsvogn. Kvickly beklagede personalets manglende reaktion og vil "stramme op" på prosedyr.

I januar sad en bil fast i snedriverne på en lille offentlig privatvej, hvilket Jakob opdagede. Resolut hentede han en skovl og kæmpede sig igennem snedriverne for at hjælpe den uheldige bilist og fik bilen skovlet fri, imens den voksne bare stod og så på. det er måske ikke de store bedrifter som at redde folk ud af brændende bygninger. men at være så beslutsom og hjælpsom som 14 årrig syntes jeg er beundringsværdigt.

Bedste hilsner
Anita Ingstrup

Hej Sofus,
Jeg har været ude at gä tur med mine to drenge Christoffer (5) og Jamie (3), da jeg snupplede og faldt og slog mit ben meget slemt.

Jeg blev meget därlig og var ved at besvime. Christoffer tog sin lillebror pä händen og trak ham ind til vejkanten og bagefter tog han min mobil og trykkede 112. Jeg synes det var meget imponerende at en dreng pä 5 är handler sä fantastisk - först trække lillebror ind til siden og bagefter ring 112.

Bedste hilsner
Tanja Nielsen

Hej Sofus.

Jeg har en lille historie om én af hverdagens små helte. Jeg har følgende lille "episode", som har ramt mig meget og også mange mennesker i min omgangskreds, og den vil jeg gerne dele med jer:

Min datter Amalie på 9 år og hendes gode veninde og klassekammerat Hannah på 8 år, fik i tirsdags lov til at cykle hjem fra Hyldgård SFO, for at være alene hjemme, indtil de skulle til gymnastik. Kort tid efter de var kommet hjem, ville Amalie hive en løs tand ud, inden de skulle til gymnastik.

Det skal lige fortælles, at hun stod på gulvet på badeværelset og kiggede i spejlet. Ved dén gerning besvimede hun, med det resultat at hun faldt hårdt ned på badeværelsesgulvet med en sådan kraft, at hun slog sig bevidstløs og fik en bule i baghovedet på størrelse med en appelsin. Veninden Hannah stod ved siden af, og kunne hurtigt konstatere at Amalie ikke var ved bevidsthed.

Hun prøvede at komme i kontakt med hende, men da det ikke lykkedes, lagde hun hende i aflåst sideleje! (Det har hun lært i skolen) Efter et par minutter kom Amalie dog til bevidsthed igen, med en løs tand i munden som hun lagde på bordet. Amalie var dybt ked af det, men Hannah var fattet og rolig. Hun fandt mit telefonnr. i Amalies telefon og forsøgte at ringe til mig. Jeg hørte den desværre ikke... Så fandt hun hendes mor s nr. (hun er min veninde) og fik fat på hende. De bor heldigvis kun 400 m. fra os, så hun var hos pigerne i løbet af 3 min. Hun fik fat på mig, så jeg var hjemme hurtigt! Det viste sig, at Amalie skulle tjekkes hos lægen, så Hannah og hendes mor kørte Amalie og mig derned. Lægen kunne konstatere at Amalie havde fået hjernerystelse og derfor skulle holde sig i ro i noget tid. Ærgerligt, for hun gik desværre glip af to gymnastikopvisninger i Herning i lørdags! :-(

Hannah har efterfølgende fået utrolig meget ros for sin måde at takle denne situation på. Hun var rolig hele forløbet igennem og vidste lige præcis, hvad hun skulle gøre! Amalie og resten af familien er hende dybt taknemmelig for hendes snarrådighed. Amalie er nogenlunde frisk igen, men holder sig dog stadig i ro. De to piger har knyttet et utroligt venskabsbånd efter denne hændelse og vil formentlig være veninder resten af livet!
Hermed en sand lille historie fra hverdagen og om, hvor skrøbelige vi er og hvor lidt der skal til!


Mvh.
Malene Nyborg (Malle)


Hej Sofus

Jeg skriver til dig vedrørende episoden i Rønne svømmehal torsdag d. 10. december 2009
Jeg blev som Paramediciner sendt til Rønne svømmehal hvor en 10 årig dreng var blevet fundet livløs på bunden af et bassin. Det var Line som havde observeret at hendes kammerat lå livløs på bunden af svømmebassinet, hun handler kompetent ved at kalde på sin kammerat Oliver som hurtigt dykker ned efter den livløse dreng og får ham op til overfladen hvor klasselære og livredder kommer dem til hjælp ved at tilkalde en ambulance og påbegynder førstehjælp.Jeg er ikke i tvivl om at Lines og Olivers indsats har haft stor betydning for at Oliver er i bedring og igen har det godt. Derfor vil jeg gerne indstille Line og Oliver til en Den Gyldne Sofus for deres uvurderlige indsats.Med venlig hilsenJan Kofod, Paramediciner Hej Sofus

Min datter på 9 år reddede vores venners datter på 3 her mellem jul og nytår. Det var sådan at Celina på 3 år havde slugt en mønt og kunne ikke få luft. Naya på 9 var hurtig og bankede hende i ryggen og Celina kastede mønten op.

Storebror på 5 kom løbene den af trappen for at fortælle at Celina ikke kunne få luft, fordi hun havde slugt en mønt, Rune vores ven var hurtigt oppe af sofaen og imens hav var på vej mod 1 salen sagde Linus jamen det har Naya klaret, hun slog hende i rygge og ud kom mønten... Men hun har kastet op ud over det hele...

Se det gode ved denne historie er at det er Falcks skyld at min datter viste hvad hun skulle gøre. Fordi hun i hendes børnehave for 4 år siden havde haft 1 hjælp... Jeg har rost børnehaven og de overvejer nu igen at have Falck ude...

Det er Børnehaven Hvepseboet i Refsvindinge 5853 Ørbæk

Mange hilsner fra
Lene Vestergaard Madsen

Mor til Naya Vestergaard Madsen

Hej Sofus

En af min bedste veninder der laura har altid stådet ved min side og vi har holdt sammen hver dag selv om vi nogle gange er blevet uvenner blev vi altid venner igen så hende kan jeg sige mange gange tak til.

Mange hilsner
Amalie Nørlem

Hej Sofus,

Jeg syntes min datter Laura på 6 år, har fortjent at blive indstillet. For to måneder siden, kom vi cyklende. Pludselig så vi ned af en sidevej at en gammel dame, faldt og slog hovedet i fortovskanten, hun blødte en del, vi gik der hen for at hjælpe hende.
Min datter fandt et tørklæde og pressede det på såret i hendes pande, hvor har du lært det lille ven sagde damen, det har jeg lært i Falck klubben sagde min datter.

Vi fik damen op på benene og min datter holdt hende i hånden og spurgte damen om hun var svimmel og havde kvalme. Damen sagde hun var groggy, min datter sagde hun skulle sætte sig på bænken hvis hun fik det dårligt. Min datter holdt øje med damen, imens jeg ringede til ambulancen, og hun fortalte falckmændene at damen var faldet, og hun havde holdt en klud på damens flækkede øjenbryn og holdt hende i hånden.
Hvor ved du alt det fra sagde falckmændene, jo sagde min datter: "Det har jeg læst og hørt om i Falck-klubben. Hun fik en lille Sofus Og bagefter talte vi meget om det men jeg var stolt som mor, min datter var en rigtig hverdags helt, hun vidste lige hvad hun skulle gøre, sej tøs.

Bedste hilsner
Charlotte Kruuse

Hej,

Amalie hentede hjælp, da en klassekammerat faldt ned fra et træ. Det viste sig der var tale om en sprængt milt som blev fjernet.

Amalie reagerede først bagefter hun havde sørget for at hente de voksne så kammeraten fik hjælp. Den dag i dag får hun stadig kuldegysninger ved at tænke på sitiuationen, men jeg synes virkelig, hun fortjener at være med i kampen om Den Gyldne Sofus.

Med venlig hilsen

Crista Heinisch