 |
DEN GYLDNE SOFUS En hyldest til de gode gerninger
DEN GYLDNE SOFUS er en Falck-klub-pris, der uddeles i samarbejde med Børneulykkesfonden. Prisen gives til et barn, der har gjort en særlig god gerning. Alle kan indstille kandidater til prisen. Vinderen af DEN GYLDNE SOFUS 2011 blev kåret den 30. april ved den store FALCK EVENT i LEGOLAND. I år gik prisen til de to søskende fra Bording, Karoline og Magnus på henholdsvis 6 og 5 år. De vandt prisen på baggrund af indstillingen fra deres gode veninde Ane. Hej Sofus. Jeg vil gerne indstille min gode veninde og klassekammerat og hendes lillebror til Den Gyldne Sofus. Uden deres indsats, havde de ikke haft deres dejlige lillesøster i dag. En dag i oktober 2010, da de var på besøg hos deres onkel, legede Katrine 2 år og Magnus 5 år ude i haven. De legede på noget de troede var en gammel sandkasse, men det viste sig at være en sepsistank. Træet gav efter og de faldt ned i slammet. Magnus kunne bunde, men Katrine kom til at ligge nedenunder noget af træet. Magnus råbte efter hjælp, hvilket storesøster Karoline (6 år) ser og får fortalt de voksne, at der er noget galt. Da deres far kommer derud, får han Magnus op, som fortæller at Katrine også er dernede. Katrine er livløs, men ved fælles hjælp af far og mor lykkes det at redde hende, og bliver kørt i ambulance på sygehuset. Her bliver hun lagt i respirator. Hun kommer sig langsomt, og er nu kommet ud af respiratoren. Det ser ud til, at hun kommer sig uden mén. Så jeg syntes de fortjener De Gyldne Sofus. Nogle dage efter Katrine kom hjem fra sygehuset, fik de en sød og dejlig lillebror, Mads.
Kærlig hilsen Ane 6 år Præmie til vinderne af DEN GYLDNE SOFUS
- En "forgyldt" Sofus-figur - En Nintendo Wii med spillet Wii sports - En hyggelig dag med tre gode venner + mor og far. - I starter med frokost på Jensens Bøfhus og tager derefter i biografen – selvfølgelig med sodavand og popcorn til alle. De fire andre kandidater fik alle et gavekort på 500 kr. til Fætter BR.
|
|