 |
Lørdag d. 12 juni blev Line Sørensen og Oliver Kofoed på 10 år kåret som vindere af Falck-klubbens pris til børn, Den Gyldne Sofus. Line og Oliver vandt på baggrund af nedenstående instilling. Hej Sofus
Jeg skriver til dig vedrørende episoden i Rønne svømmehal torsdag d. 10. december 2009. Jeg blev som Paramediciner sendt til Rønne svømmehal hvor en 10 årig dreng var blevet fundet livløs på bunden af et bassin. Det var Line som havde observeret at hendes kammerat lå livløs på bunden af svømmebassinet, hun handler kompetent ved at kalde på sin kammerat Oliver som hurtigt dykker ned efter den livløse dreng og får ham op til overfladen hvor klasselære og livredder kommer dem til hjælp ved at tilkalde en ambulance og påbegynder førstehjælp.
Jeg er ikke i tvivl om at Lines og Olivers indsats har haft stor betydning for at dregen er i bedring og igen har det godt. Derfor vil jeg gerne indstille Line og Oliver til Den Gyldne Sofus for deres uvurderlige indsats.
Med venlig hilsen Jan Kofod, Paramediciner
|
|